Sidste Handicap og Grill

18. september 2025 17:35 , af Kurt Næsby

Onsdag den 24. September afvikles årets sidste handicap.

Vi satser på en festlig aften. Klubben giver pølser, vi opfordrer jer til at tage salat eller andet tilbehør med til et fælles salatbord.

I år har der været et fint fremmøde. Vi har haft 36 bådkonstellationer på vandet, repræsenteret med 40 medlemmer. Tak til alle for gode kampe på vandet, med hinanden og med bølger og vejrforhold. Tak også til Jette og Mikkel for trofast tidsregning. Og selvfølgelig til deres vikarer de få gange de ikke kunne deltage. Tak til Polle og hans hjælpere for at gøre grillen klar.