Klubliv

Klubliv

Kajakklubben Neptun er en aktiv kajakklub i Kastrup i Tårnby kommune på Amager. Klubben tilbyder en lang række af aktiviteter for unge såvel som gamle indenfor almindelig kajakroning og elite kajakroning. Klubben tilbyder hvert år et grundkursus for nye kajakroere. For de unge medlemmer er der udover kajakroning mulighed for at spille kajak polo.

Neptun drives af frivillige og engagerede medlemmer, der formår at kombinere sport og sportslige aktiviteter med et godt socialt samvær. Således fremstår klubben i dag som en veltrimmet og velfungerende kajakklub med over 200 aktive medlemmer.