Så er bøjerne lagt ud!

19. april 2019 15:09 , af Mogens Stokholm

Her Langfredag startede Bjarne og Lars Cassias en af de gamle motorbåde op og lagde bøjerne ud til sæsonens rundbane og handicaproning. Banen ligger som den plejer og er lige over 1000 meter lang og er blevet kvalitetstestet af undertegende og jeg kan meddele, at der ikke er nogen bølger på årets bane. En stor tak til Bjarne og Lars.

Søs har skrevet i kalender, at vi starter rundbane onsdag den 1. maj og da jeg ikke har hørt andet fra Axel, som har lovet at være primusmotor på sommerens onsdags roning, så regner jeg med at startskudet lyder denne dag kl. 18.30.

Så hvis du ikke er i Fælledparken, synes jeg du skal komme ned og være med. Husk at dette er en dyst, hvor alle kan være med. Det er lærerigt, socialt og sammenholdsskabende. Og når vi når lidt længere frem vil grillen formodentlig også blive tændt, så vi kan spise sammen bagefter.

"Join the movement" og lad onsdagen blive den dag/aften, hvor du bare må i klubben.