O-løbs sæsonen 2018/19 slut!

3. marts 2019 16:03 , af Mogens Stokholm

Så blev vinterens sidste orienteringsløb afviklet. Det har været en god sæson med rigtigt mange Neptunesere i skoven. Udover de "gamle" kendinge har vi fået nye med i år nemlig Zofia og Jannick parløb, Mia (min datter) i dame klassen og Søren Bøjer i herre klassen. Og Mette har sneget sig ind på Jette og Claus Rathje g de er blevet til et lille hold. Vi har også set et par skadet medlemmer, der er kommet sig og nu løber med igen; Jeanette i old girls og Lya i par løb med søn og datter.

Claus Sørenesen og undetegnede lagde det sidste løb ud i Rude Skov, så klubben har været meget aktiv til vinterens o-løb.

På resultat siden lykkes det Claus og Pia at blive nummer 2 i Mix Par og jeg fik en anden plads i oldboys klassen. Allan E blev nummer 4 i herre klassen og udover det, var der også præmier til Morten/Claus, Lasse, Søren Bøjer, Lars/Eva og Mia.

Alt i alt en god sæson og vi håber, at endnu flere vil være med til næste vinter når det går løs igen. 

Lidt billeder fra dagen: