Nyt hjælpemiddel på broen!

3. november 2018 15:43 , af Mogens Stokholm

Der er nu monteret et nyt opstignings hjælpemiddel på den lille bro. Da vi jo ikke bliver yngre og kroppen (specielt knæene) begynder at gøre vrøvl når man skal op af kajakken, er der blevet monteret en "bøjle" og en kajakstopper på den inderste bro. Når man skal ud af kajakken og det kniber lidt pga af de stive knæ, ror man spidsen af sin kajak ind i kajakstopperen (altså ikke med fuld fart, men stille og roligt). Efter at have lagt pagajen på broen, er det bare at gribe fat om bøjlen med en eller begge hænder og løfte sig op og vupti, så er man ude af kajakken. Redaktøren har afprøvet den og den virker ganske fortrinligt. 

Husk at det er medlemmer over 60, medlemmer med gyldig lægeerklæring eller medlemmer med synlige handicap, der har førsteprioritet til bøjlen. Unge der ønsker at lave kajakfitness må forsat gøre det i vægttræningslokalet.