Kilometerjagt 2019!

28. juli 2019 08:14 , af Mogens Stokholm

Bedre sent end aldrig! Det selvbestaltet kilometerjagts festudvalg er trådt sammen og besluttet, at vi også i året 2019 skal jage kilometer, for så i januar at afholde en lille fest, hvor vi gør status over årets jagt. Normalt starter sådan en jagt først på året, men de sidste par år er starten blev forsinket. Det har heldigvis aldrig ændret på festen, som alle år har givet fin tilslutning. Og den sene start gør jo at chancen for at ramme rigtigt i sin forudsigelse af kilometer man vil i løbet af året er kraftigt forøget.

For dem der ikke har været med før går det hele i alt sin enkelthed ud på, at man sætter sig et mål for det antal kilometer man vil ro i 2019. Når så vi når 1. januar gøres der status og man betaler så 1 kr per kilometer man mangler eller 0,25 kr per kilometer man har roet for meget. Derudover betaler man et en gangs beløb, for at være med (plejer vist at ligge rundt 150,- kr). Alle pengene samles tilsidst og går ubeskåret til en lille fest en lørdag i januar. Man behøver ikke nødvendigvis at ro for at være med til festen, men kan betale et fast beløb for at deltage. Mere info kan fåes af Polle eller Marianne.

Nå nok om det. Skynd dig at skrive dig på sedlen, der hænger på opslagstavlen i klubben. Så skal vi nok igen få en sjov aften i januar 2020.