Forårstur til Vallensbæk!

6. april 2021 11:57 , af Brian Paamand

Nu er det blevet forår, solen skinner og vi skal alle ud og have en masse gode oplevelser i kajakken. Så vi (”Forsætterne”) vil gerne invitere til årets første kajaktur. Vi starter med en rolig tur omkring Vallensbæk.

Vi mødes Søndag d. 11. April kl. 9 i klubben, pakker trailer og kører mod Vallensbæk ved 10-tiden. Vi regner med at være tilbage omkring kl. 14, så husk at medbringe drikkelse, mad og tørt tøj. 

Alle er velkomne og turen er god for både begyndere og de mere øvede.

Vi overholder naturligvis de på tidspunktet gældende Covid-19 regler. Skriv dig på listen, der hænger i bådhallen, hvis du har lyst til at deltage og gerne om du har mulighed for at køre i egen bil.

M.v.h.

Tine, Rasmus, Allan og Brian