Viktor, klubbens repræsentant på skoleskibet Danmark, sender følgende hilsen!

21. marts 2017 19:15 , af Mogens Stokholm

 

Victor Giessing ombord på Skoleskibet Danmark
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

7/3-2017

Så er vi nogle dage ude på Atlanten og vi flyver af sted!

Efter det lækre besøg på Las Palmas smuttede vi videre for sejl og så startede det for real, med undervisning de fleste af dagene. Dagen efter afrejsen havde jeg nattevagt og fik besøg af delfiner i små 40 min. mens jeg var "lookout", midt om natten! Dagen efter var jeg i kabyssen hele dagen og svedte som en gris i den varme sol over de varme pander, der skøjtede rundt i de høje bølger!

Dagen efter havde vi undervisning på raftdecket, som er højere end det normale dæk. Vi sad og splejsede tov i solen, men bølgerne var så store, at der kom en kæmpe bølge helt op og gjorde hele raftdecket vådt. Så kunne man ligesom mærke man var på Atlanten!

I går havde vi Seaman Sunday som en overraskelse! Det startede efter frokost og så hang vi hængekøjerne op udenfor så de blev luftet. Så skulle vi ellers bare ligge og hygge i 23 graders varme de næste mange timer!
Imens vi lå og hyggede til guitarspil fra nogle af drengene, blev vi alle hevet op en efter en til "line-test". Vi skulle kunne finde en reb-ende som de så sagde til os. Jeg fik desværre kun 2 ud af 5 rigtige, fordi jeg byttede om på et par stykker.
Efter 3-pausen var der Sing-Song, hvor vi sang Shanties og hørte 2 vers af den hemmelige Danmark sang! K
l. 17 skulle vi så have rengøring og på vagt og så begyndte den normale hverdag igen. Om natten var der kuling, og vi kom op og sejlede 12 knob!

I dag havde vi undervisning som altid og så maintenance til sidst, hvor vi sad ude i solen og fik undervisning i diverse vedligeholdelses ting, vi skal kunne. Derefter skulle vi ud og lave praktiske ting på skibet!

21/3-2017

Vi er kommet til at sejle for hurtigt og har nu nået over atlanten på 19 dage.

I morges vågnede jeg kl 5 for at være dayman​ og så var vi omringet af 3 øer med lys på.
Vi har planlagt at lægge for anker bag Dominica for at gøre klar og nyde det, inden vi skal til de store begivenheder!
I går havde vi en time fra 20-21, hvor vi slukkede generatoren så der var helt stille på skibet og mørkt. Vi sad forrest alle eleverne og der blev spillet guitar, mens vi kun hørte vandet og sejlende ruske.

Nu er alle sejlende taget ned og motoren køre til vi kaster anker.

Da vi tændte for generatoren i går aftes, gik brandalarmen fra motorrummet, så alle blev lige vækket. Heldigvis var jeg på vagt og det var falsk alarm pga. opstart af motoren.

Vi har endelig fået ventilation på vores banje, så nu kan vi koncentrere os om undervisningen og sove uden at bade i sved. Udenfor er der lidt varmere, luften er fugtig og vinden er ikke så stærk som på Atlanten, så vi sveder i vores t-shirt og shorts.

Viktor "the sailor"