Standerstrygning

26. oktober 2025 17:50 , af Kurt Næsby

44 neptunesere deltog i årets standerstrygning, lørdag den 25. oktober. Dejligt at se så mange af klubbens medlemmer deltage i denne tradition. Martin holdt talen, hvor vi hyldede nogle af de mange deltagere i årets World Games og hvor Shivan tog standeren ned. Shivan spiller på det engelske kajakpolo landshold, der vandt bronze til World Games. Det danske herrelandshold, med Kristian Kleist, Niels Thorborg og Anders Jørgensen med kom hjem med en fjerdeplads. Det danske kvindelandshold med Cecilie Moe Weinreich, Freia Brændholt, Sofia Lé Andersen, Michelle Roslind Nielsen, Anna Thorslund og Sara Løbe Andersen på holdet endte på 6. pladsen. Det er første gang Danmark har kvalificeret sig til Word Games, og det er en kæmpe præstation at Neptun er repræsenteret med 10 spillere. 

Det var en hyggelig eftermiddag hvor snakken gik lystigt ved bordene. Tak til alle fremmødte.