Så starter rundbane!

1. maj 2017 14:51 , af Mogens Stokholm

Så er det blevet sommer uanset hvad metreologerne så end byder os. På onsdag den 3. maj starter denne sæsons rundbane roning kl. 18:30. Om der er ændringer i reglerne i forhold til sidste år vides ikke på redaktionen, men det bør ikke afholde nogen fra at komme og deltage. Husk at onsdagens dyster på vandet er opbygget så alle har stor glæde af at være, også selvom man ikke er til at ro om kap. Lad os gøre 2017 til året, hvor vi får sparket rigtigt godt gang i onsdags klublivet, med alt hvad der til hører af roning og socialt samvær!