Husk! Vandet er stadig koldt!

19. april 2018 11:33 , af Mogens Stokholm

I løbet af meget kort tid er vejret skiftet fra vinterligt til sommerligt. Og det bringer jo endnu mere lyst til at ro frem I os alle sammen. Men husk at vandet er væsentlig længere tid om at blive varmt end luften er. Og det kan være potentielt farligt. I dag da jeg var på vandet så jeg en kajak ror fra en af nabo klubberne tage den direkte over vores bugt, så fra lystbådehavnen og direkte til "Kap Farvel" for så at ro direkte fra "Kap Farvel" og til den sunkne båd ud for Helgoland. Det er ret langt fra land og falder man i der ude, er der pludseligt meget langt at svømme i det kolde vand. Måske for langt.

Så ro altid tæt på land. Skulle du falde i, så vil det kolde vand påvirke din evne til at trække vejret lige i begyndelsen. Lig stille i 20-30 sekunder inden du begynder at svømme, så kroppen slapper af og du får ro på vejrtrækningen.

God fornøjelse alle sammen!