Onsdags roning er i fuld gang.

25. maj 2017 08:52 , af Mogens Stokholm

I går den 24. maj var 4. onsdag i denne sæson, hvor vi mødtes til rundbane roning. Vejret har været en blandet fornøjelse indtil nu, med en aflysning første gang og perfekt vejr 3. gang. I går var der pæne bølger fra nord, hvilket betød 2 kæntringer. Heldigvis var følgebåd på plads og fik hurtigt samlet roerne op.

31. maj er forårets sidste rundbane roning og fra 1. juni går vi over til handicaproning. Banen er den samme, men skal kun ros 3 gange i stedet for 4. Efter handicap vil grillen blive tændt og i år har bestyrelsen beslutte at klubben giver salat, så man kun selv skal have kød med til grillen. De 2 første onsdage vil bestyrelsen stå for at lave salatbordet klar, men derefter skal vi deles om det. Dvs sige at det går på tur fra onsdag til onsdag. For at dette nu kan lykkes er det vigtigt at alle bidrager en onsdag eller to i løbet af sommeren.

Der vil komme en eller anden form for tilmelding, som redaktionen ikke er bekendt med på nuværende tidspunkt.

Håber at rigtigt mange vil deltage om til vores onsdags aftener.