På klubbens generalforsamling i går den 11 april blev Maja Zimmermann valgt til ny formand for klubben. Vi ønsker Maja held og lykke med opgaven og takker for at hun vil yde klubben denne indsats. Desuden blev Lars Bülow og Kenneth Larsen valgt ind i bestyrelsen. Vi siger tak for at I vil gøre dette arbejde. Desværre lykkes det ikke at besætte alle 8 pladser i bestyrelsen, som lige nu bare består af 6 medlemmer. Nu er det op til de siddende medlemmer at konstituere sig.
Og så en opfordring til alle os andre, hvor flere allerede har budt ind. Det er ikke meningen at bestyrelsen skal lave alt arbejdet og at vi andre så bare skal komme og bruge. Så jer gerne vil bidrage på den ene eller anden måde, men ikke føler at I har tiden/overskudet til at side i bestyrelsen, må meget gerne henvende jer til bestyrelsen og meddele hvad I gerne vil tage jer af. Jo flere vi er, der bidrager, jo bedre bliver vores klub. Og alt tæller stort som småt. Lad os sammen holde vores klub i god form.
Og inden jeg slutter skal der først og fremmest lyde en stor tak til Axel, der har været formand i 10. Axel har lagt rigtigt meget energi i klubben og fået mange ender til at hænge sammen. Nu går han over som menigt medlem i klubben, men mon ikke han løbende vil gøre lidt hist og pist. Tak Axel.
Og tak til Jens Mørch, Tim Hemmingsen og Lars Herman for deres arbejde i bestyrelsen de sidste år.