Nedenstående blev skrevet i dag den 1. januar, men allerede mens det blev skrevet var det forældet. Nogle gange går det bare hurtigere end andre gange!
Da vi rundede midnat og skiftede fra 2016 til 2017 blev bademester år 2017 vinduet åbnet. Det betyder, at alle nu har en mulighed for at smykke sig med denne titel for resten af året. Det eneste det kræver er, at man er den første, der kæntre i sin kajak i det nye år. Når det er sket, kan ingen andre i klubben fratage en denne titel resten af året.
Med titlen følger der også et par ærefulde hverv, som skal gennemføres resten af året. Man skal med jævne mellemrum måle vandtemperaturen i Øresund og informere om denne temperatur på opslagstavlen i klubben. Desuden var der nogle år, hvor man også skulle holde broen fri for fuglelort, men dette ved redaktionen ikke helt om stadig gælder, da det stort set er en umulig opgave. Nu er det ikke kun pligter der følger titlen. Man hædres også ved at få sit navn påmalet redningskransen, der hænger i gården.
Alle klubbens medlemmer har pligt til uden forsinkelse at indrapporterer klubkammerat, der kæntre, til redaktionen (Tim eller Mogens). Dette for at sikre at vi kan få nyheden ud til alle klubbens medlemmer hurtigst muligt. Man har også, som medlem af Neptun, pligt til at melde sig selv, skulle man kæntre på en ro tur, hvor ikke andre deltager. Dog accepteres det, at den kæntrede reddes eller redder sig selv, inden man kontakter redaktionen.