Chart.dk
Kajakklubben Neptun's klub logo

Træning

Sport for alle - hele året!

Kajakklubben Neptun har en lang række tilbud for klubbens medlemmer der sikrer at alle kan holde sig i gang sommer og vinter - uanset niveau. Der er således tilbud for begyndere, øvede og elite.

Klubben ejer en lang række af kajakker til benyttelse af klubbens medlemmer. Træner man seriøst kan der være mulighed for at klubben stiller en kajak til rådighed for den enkelte.

Bemærk at den bedste måde at holde sig helt ajour med tilbuddene er primært opslagstavlerne i klubben og de aktive medlemmer. Men så vidt muligt vil denne side bliver opdateret løbende.

Mød op til træning og vær med, men husk at møde omklædt til tiden! Tiderne nedenfor betyder at man er omklædt og går på vandet på det angivne tidpunkt.

Træningstider

Mandag
   17:00 - 18:30 Masterstræning : Zofia ( 32 52 42 23 )
Onsdag
   18:30 - 19:30 Rundbane/Handicap i rosæson  
Søndag
   10:00 - 11:00 Fællesroning for dem der ikke vil ro program  
   10:10 - 11:30 Masterstræning med program  

Om masterstræning søndag

Start fra kajakhotellet kl. 10.10. Træningen er et samarbejde mellem Røse/Neptun og roere fra andre klubber er meget velkomne. Det gælder ikke om at kunne følge med, det gælder om at følge programmet. Vi sørger hele tiden for at samle op, så alle er nogenlunde samlet

Om masterstræning

I internationale kajaksammenhænge er man masters-roer, fra det år, hvor man fylder 35 år. I Neptun bruger vi betegnelsen masters om alle voksne roere, der ikke længere synes, de passer ind hos ungdomsroerne. Du behøver altså ikke være 35 år for at kunne deltage i masters aktiviteterne.

Alle kan deltage uanset niveau. Selvom masterstræning er med programmer, så er hensigten, at vi er så mange som muligt på vandet.

I Neptun findes der mange typer af masters-roere og alle er velkomne, supermotionister, motionister, hyggeroere, første-års roere osv.