Endnu ingen kommende aktiviteter
Løbets starttid er onsdag kl. 18:30 foran klubhuset.
Sikkerhedsudvalget, bestående af Tine og Axel, afgør på dagen ud fra vandtemperatur, vindstyrke og retning, samt den sportslige værdi, om løbet kan gennemføres.
Banen har en længde på 1 km pr omgang og ligger med start ud for den store flydebro mellem 2 bøjer i forlængelse af denne. En orange bøje udlagt SØ for den Blå Planet, efterfulgt af endnu en bøje udlagt Nord for sejlrenden til Kastrup Industrihavn. Herefter indgår startlinjens 2 bøjer, sammen med en tredje bøje udlagt nord for disse, således at de samlet udgør en 3 punkts vending. Alle bøjer efter starten, skal passeres venstre om (med uret). Mållinjen er mellem flydebroen og første bøje i 3-punkts vendingen.
Løbet foregår over 9 onsdage. Der roes 5 onsdage i maj og 4 onsdage fra 23/8 til 13/9.
Der skal roes 4 omgange. Dvs. at løbet er på ca. 4 km.
Børn og begyndere fra sæsonen 2016 kan vælge kun at ro 3 omgange
De 6 bedste løb tæller med i Rundbane.
Løbet foregår over 11 onsdage mellem 6/6 og 16/8.
Der skal roes 3 omgange. Dvs. at løbet er på ca. 3 km.
Børn og begyndere fra sæsonen 2016 kan vælge kun at ro 2 omgange
De 8 bedste løb tæller med i Handicap.
Der er frit valg af bådtype. Både K1, K2 og K4, kap og tur kan deltage. Det er tilladt at skifte mellem kap og tur.
Alle deltagende både skal have et tydeligt og let læseligt bådnummer placeret lodret på bagdækket under hvert løb. Hvert hold ror med samme nummer sæsonen igennem (med mindre pladen mistes). 2 hold kan ikke deltage med samme nr. På samme måde skal der bruges et nyt nummeret, hvis der udskiftes i besætningen.
Alle deltagere starter på 0:00 tid = klokken 18:30 første gang.
Starttiden i efterfølgende løb udregnes på baggrund af den hidtid bedste tid.
Nye roere/hold – starter i tid 0:00
Ikke startede både, skal ligge klar af 3-punktsvendingen, således at både på vej rundt i denne, ikke bliver generet.
Starteren råber starttider op med 15 sekunders intervaller. Tiden og et efterfølgende “go” råbes hvor der er roere der skal starte. Ydermere skal hvert hele minut, samt tider ½ minut før hver start, også råbes op.
Det er roernes eget ansvar at kende sin starttid, og kan ikke forvente at starterne har tid til at give denne efter løbets start.
Der gives 3 strafpoint ved tyvstart (både hvis der startes for tidligt eller hvis der startes foran startlinjen). Starteren vil ikke nødvendigvis kalde både tilbage, så det er roernes eget ansvar ikke at tyvstarte. Ved grove tyvstarter diskvalificeres båden.
Startlisten kan ses i klubben hver onsdag fra kl. ca. kl. 17.30. Du skal selv strege dit navn over med en overstregningspen på startlisten og se hvornår du skal starte (altså hvilket minuttal). Startlisten bliver også offentliggjort på http://kajakklubbenneptun.dk
Der konkurreres om to ting: Den bedste tid og flest point. Pointene er nemlig det, der gør, at der i Handicap/Rundbane er noget for ALLE at kæmpe for!
Der gives 100 point for at starte.
Nye konstallationer betragtes som første start.
Der gives ikke placeringspoint ved ens første start
Nr. 1 får point svarende til dagens deltagerantal (personer)
Øvrige placeringer giver point svarende til 1 + antallet af deltagere - placeringen.
Der gives individuelle point til her deltager.
Ved tyvstart eller ved ”misset” bøje, fratrækkes 3 point som straf.
Ved at have ydet makkerredning, eller anden hjælp til væltet roer, kan der anmodes om tids-kompensation til resultatet.
Samlet vinder er den roer som opnår flest point når de 6 hhv. 8 bedste placeringer tælles sammen. Løb man ikke deltager i fragår med 0 (nul) point. Er der pointlighed mellem to eller flere roere afgøres den indbyrdes placering af summen af de 3 dårligste placeringer idet højst sum giver den bedste placering i den samlede stilling. Er der forsat pointlighed deles placeringen.
BEMÆRK: For at kunne være med i konkurrencen om bedste tid skal båden (med fuldt mandskab) have stillet op mindst tre gange i løbet af sæsonen.